Familien Traantoft på DTS

Hej kære venner!

Jeg sidder her i vores hus i Las Margaritas nær Chepo, det er varmt, vores blæser kører på højtryk døgnet rundt. Her i Panama kan man sidde og lave ingenting og svede, og går man i bad, hjælper det lige i 2 minutter og så sveder man igen. Sådan er det. Det gode ved det, er at det er ens for alle.

I sidste uge var vi ude at besøge et stammefolk der boede 1 1/2 time ned af en flod. Vi sejlede i udhuggede træstammer ned af floden for at være hos dem i 3 dage. Selve turen ned af floden var en stor oplevelse. Det var ligesom at være med i en jungle-eventyrsfilm. Alle lydende og de smukke træer, fugle, og klatreplanter som hang ned i vandet, var med til at sætte den helt rigtige stemning. Stammen vi var hos var meget gæstfrie, venlige og taknemmelige for at vi var kommet. De havde en skole og en kirke i landsbyen, og vi holdt en gudstjeneste den første aften vi var der.

Næste formiddag var der nogen af os der lavede et lille ægteskabskursus, mens resten af os gik ned til floden og badede. Det var så sjovt, man kunne lade sig flyde med strømmen, og svømme ind længere nede af floden. Vi lod os fortælle at børnene i stammen har venner i andre stammer længere nede af floden, og nogle gange tog de en luftmadras og lod sig flyde ned til vennerne, og gik gennem junglen tilbage.

Senere om eftermiddagen lavede vi børneprogram for de mange børn i stammen. Det synes både de og vi var sjovt. Vi er efterhånden trænede i at lave børneprogram og fortælle bibelhistorier og lege og hvad der ellers hører med.

Sidst på eftermiddagen optrådte pigerne i stammen med traditionelle danse og musik. Det var festligt at få lov til at være en del af. Pigerne havde de traditionelle nederdele på, var blevet malet med Hagua, som er en maling der bliver lavet af en særlig frugt, og røde smukke blomster i håret. Bagefter havde vi mulighed for se, og købe alle de kunstting og andre særlige ting som de laver, og selv blive malet en smule med Hagua. Det er efter sigende enormt godt for huden, så godt at de smørrer deres nyfødte babyer ind i det. Det holder i ca. 8 dage, så det er sådan lidt en midlertidig tatovering.

Fredag skulle vi hjem, men da vi var kommet ind til bredden, fandt vi ud af at vejen hjem var spærret, og bussen der skulle hente os ikke kunne komme igennem.

Tilstanden i Panama er tilsyneladende stabil, men der har været protester og vejafspærringer i to uger nu, og det ser ikke ud at det stopper lige med det samme. De klager over høje benzinpriser og dårlige leveforhold og de kan ikke blive enige om en aftale med regeringen. Så det bliver ved. I weekenden var det meningen at vi skulle besøge en menighed ude vestpå, og Alex's stamme, men det bliver nok aflyst på grund af blokaderne, og så næste uges besøg hos et andet stammefolk. Vi må se. Vi føler os trygge, men i må meget gerne bede for hele situationen i Panama, om at der må træde politikere frem som vil det bedste for folket, og ikke gå ind i korruption. Bed om at konflikten må blive løst på en fredelig måde, og om at vi ikke må få bøvl med at komme til lufthavnen, når vi skal tilbage til Mexico om 2 uger.

Hvis nogle af jer kommer på UMO's sommerlejr på Djursland så kommer i til at møde 5 familier af vores venner fra Mexico, de skal hjælpe til på lejren. Det er lidt mærkeligt at have venner som rejser til Danmark, uden at vi selv er med for at vise dem alting. Men vi har sagt til dem at de skal sørge for at få rundstykker og spise en masse ost mens de er i Danmark.

Bed gerne igen for vores børn. Alfred har været syg mere eller mindre i en uge. Han har fået det noget bedre, men er på antibiotika, er det har nogle irriterende bivirkninger, bl.a. noget udslæt ved munden, som måske er forkølelsessår og han har en meget rød numse, måske pga. den høje fugtighed. Elisabeth har haft meget diarre, det er noget gået over, men hun har i dag fået feber. Vi har brug for jeres forbøn. Marie har også døjet en del med dårlig mave den sidste uges tid, det går bedre men er heller ikke helt ovre endnu.

Der er også ved at være nogle spændinger på vores hold. Bed gerne for at vi må have kærlighed, og overbærenhed med hinanden fortsat.

Tak for jeres forbøn og fordi I læser med :)

Kærlig hilsen fra Martin, Marie, Elisabeth og Alfred

Lidt billeder fra de sidste 2-3 uger. De er i lidt rodet rækkefølge

Hilsen fra Panama!

Vi har nu været her i Panama i snart 2 uger, så nu er det vidst tid til et nyt blogindlæg.

Her er meget smukt, meget grønt, meget frodigt og meget varmt og fugtigt. Hver dag ca. kl. 2 begynder det at regne, for vi er midt i regnsæsonen. Det er ikke bare sådan et lille regnskyl, det er seriøs regn. Regn som indimellem gør at du bliver gennemblødt på 1 minut, og som trommer så hårdt på taget at det kan være svært at føre en samtale. Men det er SÅ hyggeligt! Og så tordner og lyner det! Nogle gange varer regnen i 6 timer, andre gange kun 2. Det er virkelig specielt. Sjovt nok er alt vandet sunket ned i jorden dagen efter. Klar til det næste regnskyl. Det er virkelig underligt.

Der vokser alskens stueplanter i træerne langs vejen, og pryd bananer i haverne. De er små og lyserøde. Kokospalmer og mangotræer vokser som æbletræer gør det hjemme i Danmark.

På grund af fugtigheden, er her mange myg, så vi bruger rigtig meget myggespray. Det er ret så tydeligt hvem myggene kan li og ikke li. En af de store drenge på vores hold, Cayden, har talt sig frem til 59 stik på sine ben. Vi får ikke så mange.

Pt. er vi i området Chirichi tæt på Bouqete i nord/vest Panama. Her er en YWAM base der er 10 år gammel. De arbejder meget i lokalområdet samtidig med at de har en bibelskole og en DTS kørende om foråret.

Så her i de første 3 uger er vi koblet op på det arbejde som de har gang i, for at komme i gang.

Vi har allerede lavet mange forskellige ting. De arbejder en del med de lokale stammer i området. Vi har været ude og besøge en stamme hvor vi gjorde rent og hjalp kvinderne med vasketøj. Da basen først begyndte at komme derud og hjælpe dem for nogle år siden, var der meget beskidt og skraldet flød. Men efter at de begyndte at komme fik de selv lyst til at gøre noget for at holde hygiejnen bedre og samle affald osv.

Om lørdagen kommer der her til basen ca. 40 stammebørn, blandt andet fra den stamme vi var ude ved, til børneklub. Personalet herfra henter dem i busser, og så har vi forberedt bibelhistorie, sange, danse og en kreativ ting der kobler op på historien, og så leger de og har et frirum her. De får også et måltid mad. Nogle af børnene spiser kun mad hver anden dag, fordi de er så fattige, eller fordi faren drikker hele sin løn op. Det er ret sørgeligt, og et stort problem flere steder i Panama.

I dag var vi ude på husbesøg, og fik lov til at opleve den panamæiske gæstfrihed. Om formiddagen var vi på besøg hos Doris, en dame på 73 som mistede sin mand sidste år. Hun var så glad og taknemmelig for at vi kom, og snakkede med hende. Hun lavede lækkert mad til os, ris og fried chicken, kartofler fra hendes have, og stegt platan, som er en madbanan som mange panamærere spiser hver dag, og det smager SÅ godt, og de laver det på mange forskellige måder. Hun lavede også frisklavet ananasjuice, og det var så lækkert. Vi fik lov at bede med hende og opmuntre hende. Det var et dejligt besøg. Hun var så sød og venlig.

Om eftermiddagen besøgte vi en familie, som havde voksne børn boende hjemme. Den ældste søn var svært handicappet, men hjernen var helt i orden, og han havde sin egen virksomhed, og talte flydende engelsk, ulig mange andre vi har mødt. Vi fik en rundvisning på ejendommen. Kakaotræer, bananpalmer, kaneltræer, kaffeplanter, sukkerør, og smukke blomster.

Bagefter fik vi en smagsprøve på karamelliseret saft fra sukkerrør. Superlækkert, lidt ligesom at spise fudge. Her fik vi også lov til at bede for dem, og for moren som var syg.

Bagefter var vi nede på en 'fabrik' hvor de lavede sukker ud af sukkerrør. Og så og hørte om hvordan de fik saften ud af rørrene, og kogte det op af flere omgange. Og vi smagte på sukkerrør, og saften fra dem. En meget anderledes smag, og en helt særlig oplevelse.

Det er også fantastisk at mærke at når vi går ud og prøver at gøre noget for andre, så bliver vi velsignet tilbage med uventede oplevelser, og helt særlige mennesker.

En helt anden ting er at Martin har sagt sit arbejde op. Vi har bedt meget over det, og er kommet frem til den slutning. Så en helt anden hverdag kommer til at møde os når vi kommer hjem. Vi er lidt usikre på endnu hvad det kommer til at indeholde. Men vi har fred i det, og tror på at Gud vil sørge for os, og åbne de rigtige døre, som vi har erfaret at han altid gør.

I må gerne bede

for at vi må få endnu mere klarhed over fremtiden
At Gud må give os visdom til at håndtere særligt Elisabeth her. Hun bliver hurtigt træt, og frustreret. Hun vil gerne hjem til Danmark ind imellem. Det kan man ikke fortænke hende i, det vil vi også.
At vi må få kærlighed til de mennesker vi skal ud til
og at vi, på vores team, må blive endnu bedre til at kommunikere og forstå hinanden.

Mange kærlige hilsener fra Marie og Martin