mandag den 27. juni 2022

Panama

Hilsen fra Panama!

Vi har nu været her i Panama i snart 2 uger, så nu er det vidst tid til et nyt blogindlæg.

Her er meget smukt, meget grønt, meget frodigt og meget varmt og fugtigt. Hver dag ca. kl. 2 begynder det at regne, for vi er midt i regnsæsonen. Det er ikke bare sådan et lille regnskyl, det er seriøs regn. Regn som indimellem gør at du bliver gennemblødt på 1 minut, og som trommer så hårdt på taget at det kan være svært at føre en samtale. Men det er SÅ hyggeligt! Og så tordner og lyner det! Nogle gange varer regnen i 6 timer, andre gange kun 2. Det er virkelig specielt. Sjovt nok er alt vandet sunket ned i jorden dagen efter. Klar til det næste regnskyl. Det er virkelig underligt.

Der vokser alskens stueplanter i træerne langs vejen, og pryd bananer i haverne. De er små og lyserøde. Kokospalmer og mangotræer vokser som æbletræer gør det hjemme i Danmark.

På grund af fugtigheden, er her mange myg, så vi bruger rigtig meget myggespray. Det er ret så tydeligt hvem myggene kan li og ikke li. En af de store drenge på vores hold, Cayden, har talt sig frem til 59 stik på sine ben. Vi får ikke så mange.


Pt. er vi i området Chirichi tæt på Bouqete i nord/vest Panama. Her er en YWAM base der er 10 år gammel. De arbejder meget i lokalområdet samtidig med at de har en bibelskole og en DTS kørende om foråret.

Så her i de første 3 uger er vi koblet op på det arbejde som de har gang i, for at komme i gang.

Vi har allerede lavet mange forskellige ting. De arbejder en del med de lokale stammer i området. Vi har været ude og besøge en stamme hvor vi gjorde rent og hjalp kvinderne med vasketøj. Da basen først begyndte at komme derud og hjælpe dem for nogle år siden, var der meget beskidt og skraldet flød. Men efter at de begyndte at komme fik de selv lyst til at gøre noget for at holde hygiejnen bedre og samle affald osv.

Om lørdagen kommer der her til basen ca. 40 stammebørn, blandt andet fra den stamme vi var ude ved, til børneklub. Personalet herfra henter dem i busser, og så har vi forberedt bibelhistorie, sange, danse og en kreativ ting der kobler op på historien, og så leger de og har et frirum her. De får også et måltid mad. Nogle af børnene spiser kun mad hver anden dag, fordi de er så fattige, eller fordi faren drikker hele sin løn op. Det er ret sørgeligt, og et stort problem flere steder i Panama.

I dag var vi ude på husbesøg, og fik lov til at opleve den panamæiske gæstfrihed. Om formiddagen var vi på besøg hos Doris, en dame på 73 som mistede sin mand sidste år. Hun var så glad og taknemmelig for at vi kom, og snakkede med hende. Hun lavede lækkert mad til os, ris og fried chicken, kartofler fra hendes have, og stegt platan, som er en madbanan som mange panamærere spiser hver dag, og det smager SÅ godt, og de laver det på mange forskellige måder. Hun lavede også frisklavet ananasjuice, og det var så lækkert. Vi fik lov at bede med hende og opmuntre hende. Det var et dejligt besøg. Hun var så sød og venlig.

Om eftermiddagen besøgte vi en familie, som havde voksne børn boende hjemme. Den ældste søn var svært handicappet, men hjernen var helt i orden, og han havde sin egen virksomhed, og talte flydende engelsk, ulig mange andre vi har mødt. Vi fik en rundvisning på ejendommen. Kakaotræer, bananpalmer, kaneltræer, kaffeplanter, sukkerør, og smukke blomster.

Bagefter fik vi en smagsprøve på karamelliseret saft fra sukkerrør. Superlækkert, lidt ligesom at spise fudge. Her fik vi også lov til at bede for dem, og for moren som var syg.

Bagefter var vi nede på en 'fabrik' hvor de lavede sukker ud af sukkerrør. Og så og hørte om hvordan de fik saften ud af rørrene, og kogte det op af flere omgange. Og vi smagte på sukkerrør, og saften fra dem. En meget anderledes smag, og en helt særlig oplevelse.

Det er også fantastisk at mærke at når vi går ud og prøver at gøre noget for andre, så bliver vi velsignet tilbage med uventede oplevelser, og helt særlige mennesker.


En helt anden ting er at Martin har sagt sit arbejde op. Vi har bedt meget over det, og er kommet frem til den slutning. Så en helt anden hverdag kommer til at møde os når vi kommer hjem. Vi er lidt usikre på endnu hvad det kommer til at indeholde. Men vi har fred i det, og tror på at Gud vil sørge for os, og åbne de rigtige døre, som vi har erfaret at han altid gør.

I må gerne bede

  • for at vi må få endnu mere klarhed over fremtiden

  • At Gud må give os visdom til at håndtere særligt Elisabeth her. Hun bliver hurtigt træt, og frustreret. Hun vil gerne hjem til Danmark ind imellem. Det kan man ikke fortænke hende i, det vil vi også.

  • At vi må få kærlighed til de mennesker vi skal ud til

  • og at vi, på vores team, må blive endnu bedre til at kommunikere og forstå hinanden.


Mange kærlige hilsener fra Marie og Martin


                                      

                                                På vej til basen i Chiriqui


                                                           

                                                            Prydbanan


'Gud elsker dig'
                                          Leguan i parken i David, de bliver fodret ligesom duer i DK
                                                Vores værelse. Elisabeth sover i øverste køje. 

Børneklub
                                                    En gade i Bouqete

                                                På besøg hos en lokal stamme, Ngábe (udtales nobay) + næste 4 billeder




                                                Sukkerfremstilling

                                                            Vi får sukkerør at tygge på

                                                På besøg hos Doris
                                                nysgerrige næsebjørne 
Martin og Alex 
                                                        Mexicaneren og kaffeplanten
                                                            kaffe

                                                  Alfred var helt vild med det karamelliserede rørsaft
                                                Adan og Rodney
                                                Alfred med sin ven Jakob







Ingen kommentarer:

Send en kommentar