fredag den 20. maj 2022

uge 8

Kære familie og venner

Endnu en lille update fra os.

Vi er nu i 8. uge med undervisning (!) ud af 11.

I denne uge har vi besøg af Dan Baumann, han er YWAM missionær på 33. år. Han taler om venskab med Jesus. Det er meget inspirerende at høre ham tale, om hvordan han har oplevet Guds kærlighed gennem nogen af de værste scenarier.

Han har været i Afghanistan, Turkmenistan, og Indien tilbage i 1988 og 9 år frem. inkl 9 uger i et af de mest berygtede, politiske fængsler i Iran. Han blev fængslet pga. han delte Jesus med muslimer. I fængslet oplevede han fangevogtere og dommere i retsalen kom til tro. Det er en helt utrolig historie han har, om hvordan Gud er god og trofast, halleluja!

Vi mærker at Gud arbejder i os, og det er så godt. Vi prøver hele tiden at have styr på alting, men Gud prøver at sige til os at det er Ham der har styr på det hele. Han ønsker at være vores ven, at bruge tid sammen med os, og det er det der i aller første omgang betyder noget. Bare være sammen med Jesus. Vi er så gode til at bekymre os, vi vil så gerne have en plan, vi vil så gerne have regnet alting ud. Dan havde en oneliner det lyder noget i stil med: ”It does not matter what you do, but who you do it with” (det betyder ikke så meget hvad du laver, men hvem du laver det sammen med). Jesus ønsker at være en del af vores liv og gå sammen med os, og han er mere interesseret i at have relation med os, end alt muligt andet.

I søndags fik vi lov til at have en tur sammen med Natalie og Chanc og deres børn, og Alfreds nannier, 3 dejlige, unge piger som passer basens små børn. Natalie og Marie gør rent sammen, og er ved at være gode veninder. De hygger sig og beder sammen.

Chanc og Natalie bor på Hawaii og de elsker at surfe. Så vi tog først til en strand i Ensanada, hvor Chanc fik surfet lidt, bølgerne var ikke for gode, men det er alligevel imponerende at se, hvordan han forstod at arbejde sammen med havet til at suse afsted på bølgerne. Børnene hyggede sig på stranden, og byggede sandslotte og soppede.

Senere spiste vi fisketacos (lækkert!) og så kørte vi til en lagune af en art, hvor vi havde den solbeskinnede strand næsten helt for os selv. Det var så lækkert, og smukt. Vi fandt konkylier og så søanemoner i vandet, og nød udsigten og varmen.

Chanc og Natalie er også på vores outreach team, sammen med 3 andre familier. 10 voksne og 13 børn i alt. Vi ved ikke så meget om hvad vi skal lave konkret endnu, men det bliver noget med børn, og lave aktiviteter og undervisning for dem.

Vi er meget spændte på det, og har også været noget udfordret over at skulle på outreach. Som det er nu glæder vi os, men der er mange ukendte faktorer. Så hvis I skulle have tid og lyst må I meget gerne bede for vores outreach, for enhed på vores team, beskyttelse på rejsen, mm.


Hvis I har lyst og mulighed kan I også støtte os økonomisk på enten mobilpay: Martin – 22369665; Marie – 93922338; eller ved bank overførsel på 6233 0750059716.

Vi håber I har det godt!!?

Kh fra familien Traantoft

Ingen kommentarer:

Send en kommentar