tirsdag den 3. maj 2022

En ganske almindelig torsdag

Hej kære mennesker

Vi er i 5. uge af vores DTS nu, og der sker så meget med vores hjerter og tanker.

I denne uge (sidste uge) har vi haft besøg af en 76 årig inspirerende mand, som fandt Jesus da han var ung hippie i 70'erne. Vi har hørt om at kende Guds stemme, og på alle de forskellige måder Gud prøver at tale til os hele tiden, hvis vi bare forstår at lytte til og genkende den.

Det har været spændende, og godt. Og Gud arbejder i alle. I onsdags bad vi for en af vores medstuderende som ikke havde været i stand til at græde siden han var barn. Så i ca. 35-40år. Og han græd og græd, det var så fantastisk at se hvordan Guds kraft forløste det i ham, som han ikke havde været i stand til at græde over så længe. Så mange sår, og et dødsfald og traumer.


En typisk torsdag ser sådan her ud:

Vi står op omkring 6.30. Kl 7 er der morgenmad. Om torsdagen er det pandekager, vi har en new zealænder der laver dem hver torsdag og han går ret meget op i surdej, og bager en masse forskelligt lækkert brød til hverdag, og surdejspandekager om torsdagen! Ikke pandekager som vi kender dem fra DK, men tykke amerikanske pandekager med masser af sirup og honning.

Kl. 8 starter skole og nursery og foundation skole

Martin afleverer Alfred i nursery, hvor han leger med biler og sine venner. Elisabeth bliver afleveret ved picnic bordene, hvor vi normalt sidder og spiser. Her starter alle foundation skole elever med at skrive en lille seddel om hvad de er taknemmelige for den morgen og klipser sedlen på den enormt lange guirlande som hænger på haveporten ned mod hønsene og kaninerne.

Vi voksne starter i coffee house, som er lidt et hus til afslapning, refleksion og læsning, med bløde sofaer og stole. Her har vi lovsang som start på dagen, og har en dejlig stund sammen inden timen begynder. (om mandagen og tirsdagen har vi lovsangen sammen med børnene)

kl 9 starter undervisningen med Asher og vi bliver i Coffee House i dag, fordi det er for koldt.

Kl. 10.30 er der kaffepause og en lille snack. Det kan være alt mellem solmodne mexicanske appelsiner til chips og granolabars. Folk kommer ud af huset og ud i det dejlige solskin. Vi snakker og drikker kaffe, nogle laver strækøvelser. Jeg tager mine sko og strømper af og mærker det varme støv under fødderne. Her er meget støv. I Danmark har vi blødt græs, her er der stikkende ukrudt og støv. Og her bliver mere og mere tørt.

De ringlende klokker kimer, og det er tid til at gå ind igen og de fleste fylder lige kaffekoppen op igen. Så er der undervisning igen.

Kl 12 går vi hen mod picnic bordene og her kommer Alfred og Elisabeth løbende ”mammy, daddy!”

Til frokost får vi salat og tacos. Vi sidder sammen med vores tyske venner, Claudi, Sebastian og deres søn Emil. De kommer fra Berlin. Claudi er naturinteresseret ligesom os, og Marie og Claudi snakker begejstret om mærkelige planter de har fundet. Elisabeth, Emil og Alfred gynger og klatrer i træer, lige ved siden af hvor vi spiser.

Kl. 1 skal Elisabeth sammen med sin klasse og de store børn hjælpe til med kaninerne og samle alle de fine hvide, mintfarvede, og grønne æg.

Alfred skal hen til nannierne i nursery igen, og mor og far skal til smallgroups.

Kl 14.45 er skole, smallgroups og nursery slut og vi henter børnene. De fleste dage sover Alfred stadig lur men ikke altid om mandagen og torsdagen.

Herefter tager vi som regel noget eftermiddagskaffe sammen som familie på vores terrasse.

Kl. 15-17 er der OTS (opportunity to serve) hvilket nærmere er workduty. Her skal enten Marie eller jeg hjælpe med noget praktisk på basen. Vi er begge på rengørings holdet. Det er faktisk ret hyggeligt, og vi får tit nogle gode snakke. Den der ikke arbejder er sammen med børnene på legepladsen, trampolinen, på en lille gåtur eller andet.

17.30 Aftensmad


Og så er der ellers fri om aftenen undtagen onsdag aften hvor der er fælles bålaften fra 19-20. Børnene behøver ikke være med.

Torsdag er der dog også en mulighed for kvinderne til at være til "ladies night". Her plejer Marie at være med og hun nyder det. Jeg tror mest de snakker.. :)

I weekenden er der ikke noget program på, så her kan vi gøre hvad vi vil. Der er mulighed for at låne biler og køre til byen, men ofte skal man køre sammen med andre.


Hvis du stadig læser med er vi nu kommet til uge 6, hvor emnet er ægteskab. Paul og Virginia, der har været gift i 49 år, er vores undervisere. Ellers er vi nu næsten halvvejs i Lecture fasen (de første 11 uger) og vi begynder at snakke mere og mere om outreach (de sidste 8 uger), hvor vi skal til Panama. 

Tak fordi I læste med så langt :)

Kh Marie og Martin


Elisabeth har fået ny frisure..



Scott og Alfred

Emils fødselsdagsfest
Børste tænder tid..


Sedermåltid med Asher (et jødisk påskemåltid)
Alfred og hans ven Silas



1 kommentar:

  1. Hej I fire udsendte !

    Mange, mange TAK for jeres spændende og yderst interessante BLOG om jeres oplevelser og indtryk fra det fremmede ! Både Connie og jeg har fulgt med på sidelinjen, og vi må sige, at som det hed i en gammel reklame: "Det er som at være der selv" ! Det er stort, hvad I oplever både åndeligt og menneskeligt !!! Vi kan selvfølgelig på ingen måde ordentligt sætte os ind i "jeres" virkelighed, men fornemmer alligevel de meget anderledes forhold I lever og virker under ! Ingen tvivl om, at I,
    både som personer og familie, vokser åndeligt og menneskeligt !
    Så er det nok lidt underordnet, at en dansker kører i gult i Tour de France !
    Vi kan kun ønske jer et fortsat godt ophold og en god outreach, hvor Jesus vil vise sin storhed for jer og andre ! Her i DK. er det jo ved at være Sommeroase-tid, og selvom vi ikke skal med, regner vi med at kigge op til de andre i Horsens !
    Vejret er sommerligt her, og kornet står fint. Jordbærsæsonen går på hæld, og hækken er klippet !
    Det er da spændende, at du har sagt jobbet op, Martin !!! Men du skal nok finde noget andet. Gud har nok en plan også på det område !
    Nu vil jeg tage ind for at sortere tøj for Danmission, og så på arbejde efterfølgende. Jeg skal hilse jer varmt (fangede I den?) og mange
    gange også fra Connie !!!
    I gør en forskel, og vi kan være stolte af at have jer i menigheden !

    Guds fred og alt godt til jer alle fire (og resten af teamet) !

    Connie og Arne fra Kollerup

    SvarSlet