fredag den 20. maj 2022

uge 8

Kære familie og venner

Endnu en lille update fra os.

Vi er nu i 8. uge med undervisning (!) ud af 11.

I denne uge har vi besøg af Dan Baumann, han er YWAM missionær på 33. år. Han taler om venskab med Jesus. Det er meget inspirerende at høre ham tale, om hvordan han har oplevet Guds kærlighed gennem nogen af de værste scenarier.

Han har været i Afghanistan, Turkmenistan, og Indien tilbage i 1988 og 9 år frem. inkl 9 uger i et af de mest berygtede, politiske fængsler i Iran. Han blev fængslet pga. han delte Jesus med muslimer. I fængslet oplevede han fangevogtere og dommere i retsalen kom til tro. Det er en helt utrolig historie han har, om hvordan Gud er god og trofast, halleluja!

Vi mærker at Gud arbejder i os, og det er så godt. Vi prøver hele tiden at have styr på alting, men Gud prøver at sige til os at det er Ham der har styr på det hele. Han ønsker at være vores ven, at bruge tid sammen med os, og det er det der i aller første omgang betyder noget. Bare være sammen med Jesus. Vi er så gode til at bekymre os, vi vil så gerne have en plan, vi vil så gerne have regnet alting ud. Dan havde en oneliner det lyder noget i stil med: ”It does not matter what you do, but who you do it with” (det betyder ikke så meget hvad du laver, men hvem du laver det sammen med). Jesus ønsker at være en del af vores liv og gå sammen med os, og han er mere interesseret i at have relation med os, end alt muligt andet.

I søndags fik vi lov til at have en tur sammen med Natalie og Chanc og deres børn, og Alfreds nannier, 3 dejlige, unge piger som passer basens små børn. Natalie og Marie gør rent sammen, og er ved at være gode veninder. De hygger sig og beder sammen.

Chanc og Natalie bor på Hawaii og de elsker at surfe. Så vi tog først til en strand i Ensanada, hvor Chanc fik surfet lidt, bølgerne var ikke for gode, men det er alligevel imponerende at se, hvordan han forstod at arbejde sammen med havet til at suse afsted på bølgerne. Børnene hyggede sig på stranden, og byggede sandslotte og soppede.

Senere spiste vi fisketacos (lækkert!) og så kørte vi til en lagune af en art, hvor vi havde den solbeskinnede strand næsten helt for os selv. Det var så lækkert, og smukt. Vi fandt konkylier og så søanemoner i vandet, og nød udsigten og varmen.

Chanc og Natalie er også på vores outreach team, sammen med 3 andre familier. 10 voksne og 13 børn i alt. Vi ved ikke så meget om hvad vi skal lave konkret endnu, men det bliver noget med børn, og lave aktiviteter og undervisning for dem.

Vi er meget spændte på det, og har også været noget udfordret over at skulle på outreach. Som det er nu glæder vi os, men der er mange ukendte faktorer. Så hvis I skulle have tid og lyst må I meget gerne bede for vores outreach, for enhed på vores team, beskyttelse på rejsen, mm.


Hvis I har lyst og mulighed kan I også støtte os økonomisk på enten mobilpay: Martin – 22369665; Marie – 93922338; eller ved bank overførsel på 6233 0750059716.

Vi håber I har det godt!!?

Kh fra familien Traantoft

tirsdag den 3. maj 2022

En ganske almindelig torsdag

Hej kære mennesker

Vi er i 5. uge af vores DTS nu, og der sker så meget med vores hjerter og tanker.

I denne uge (sidste uge) har vi haft besøg af en 76 årig inspirerende mand, som fandt Jesus da han var ung hippie i 70'erne. Vi har hørt om at kende Guds stemme, og på alle de forskellige måder Gud prøver at tale til os hele tiden, hvis vi bare forstår at lytte til og genkende den.

Det har været spændende, og godt. Og Gud arbejder i alle. I onsdags bad vi for en af vores medstuderende som ikke havde været i stand til at græde siden han var barn. Så i ca. 35-40år. Og han græd og græd, det var så fantastisk at se hvordan Guds kraft forløste det i ham, som han ikke havde været i stand til at græde over så længe. Så mange sår, og et dødsfald og traumer.


En typisk torsdag ser sådan her ud:

Vi står op omkring 6.30. Kl 7 er der morgenmad. Om torsdagen er det pandekager, vi har en new zealænder der laver dem hver torsdag og han går ret meget op i surdej, og bager en masse forskelligt lækkert brød til hverdag, og surdejspandekager om torsdagen! Ikke pandekager som vi kender dem fra DK, men tykke amerikanske pandekager med masser af sirup og honning.

Kl. 8 starter skole og nursery og foundation skole

Martin afleverer Alfred i nursery, hvor han leger med biler og sine venner. Elisabeth bliver afleveret ved picnic bordene, hvor vi normalt sidder og spiser. Her starter alle foundation skole elever med at skrive en lille seddel om hvad de er taknemmelige for den morgen og klipser sedlen på den enormt lange guirlande som hænger på haveporten ned mod hønsene og kaninerne.

Vi voksne starter i coffee house, som er lidt et hus til afslapning, refleksion og læsning, med bløde sofaer og stole. Her har vi lovsang som start på dagen, og har en dejlig stund sammen inden timen begynder. (om mandagen og tirsdagen har vi lovsangen sammen med børnene)

kl 9 starter undervisningen med Asher og vi bliver i Coffee House i dag, fordi det er for koldt.

Kl. 10.30 er der kaffepause og en lille snack. Det kan være alt mellem solmodne mexicanske appelsiner til chips og granolabars. Folk kommer ud af huset og ud i det dejlige solskin. Vi snakker og drikker kaffe, nogle laver strækøvelser. Jeg tager mine sko og strømper af og mærker det varme støv under fødderne. Her er meget støv. I Danmark har vi blødt græs, her er der stikkende ukrudt og støv. Og her bliver mere og mere tørt.

De ringlende klokker kimer, og det er tid til at gå ind igen og de fleste fylder lige kaffekoppen op igen. Så er der undervisning igen.

Kl 12 går vi hen mod picnic bordene og her kommer Alfred og Elisabeth løbende ”mammy, daddy!”

Til frokost får vi salat og tacos. Vi sidder sammen med vores tyske venner, Claudi, Sebastian og deres søn Emil. De kommer fra Berlin. Claudi er naturinteresseret ligesom os, og Marie og Claudi snakker begejstret om mærkelige planter de har fundet. Elisabeth, Emil og Alfred gynger og klatrer i træer, lige ved siden af hvor vi spiser.

Kl. 1 skal Elisabeth sammen med sin klasse og de store børn hjælpe til med kaninerne og samle alle de fine hvide, mintfarvede, og grønne æg.

Alfred skal hen til nannierne i nursery igen, og mor og far skal til smallgroups.

Kl 14.45 er skole, smallgroups og nursery slut og vi henter børnene. De fleste dage sover Alfred stadig lur men ikke altid om mandagen og torsdagen.

Herefter tager vi som regel noget eftermiddagskaffe sammen som familie på vores terrasse.

Kl. 15-17 er der OTS (opportunity to serve) hvilket nærmere er workduty. Her skal enten Marie eller jeg hjælpe med noget praktisk på basen. Vi er begge på rengørings holdet. Det er faktisk ret hyggeligt, og vi får tit nogle gode snakke. Den der ikke arbejder er sammen med børnene på legepladsen, trampolinen, på en lille gåtur eller andet.

17.30 Aftensmad


Og så er der ellers fri om aftenen undtagen onsdag aften hvor der er fælles bålaften fra 19-20. Børnene behøver ikke være med.

Torsdag er der dog også en mulighed for kvinderne til at være til "ladies night". Her plejer Marie at være med og hun nyder det. Jeg tror mest de snakker.. :)

I weekenden er der ikke noget program på, så her kan vi gøre hvad vi vil. Der er mulighed for at låne biler og køre til byen, men ofte skal man køre sammen med andre.


Hvis du stadig læser med er vi nu kommet til uge 6, hvor emnet er ægteskab. Paul og Virginia, der har været gift i 49 år, er vores undervisere. Ellers er vi nu næsten halvvejs i Lecture fasen (de første 11 uger) og vi begynder at snakke mere og mere om outreach (de sidste 8 uger), hvor vi skal til Panama. 

Tak fordi I læste med så langt :)

Kh Marie og Martin


Elisabeth har fået ny frisure..



Scott og Alfred

Emils fødselsdagsfest
Børste tænder tid..


Sedermåltid med Asher (et jødisk påskemåltid)
Alfred og hans ven Silas



tirsdag den 19. april 2022

Uge 3

 

Kære læsere!

Jeg sidder her i vores seng i vores lille tiny house, det er lørdagen før påskemorgen, hvor Jesus stod op igen, og har besejret døden for altid, halleluja! Jeg savner lidt at have et fællesskab at synge alle de dejlige danske påskesalmer med. Selvom de fleste nok her ville synes det var spændende at høre en dansk påskesalme, så er det ikke helt det samme.


I dag var vi et 'smut' i en lille by der hedder Chapultepec, for at handle og komme lidt på stranden. Man skal køre 15 km på en hullet jordvej, det tager ca 45 min at køre der, inden man når ud til den rigtige vej, og kan køre videre til byen.

Vi havde fået en god vejbeskrivelse, og endte op i et støvet kvarter, med vilde hunde, hjemmebiksede huse, og kun en jordvej at køre på. Vi var dog det rigtige sted, og kunne snart se Stillehavet i horisonten, og en fin sandstrand, med smukke blomster i klitterne, og svævende ørne og en utroligt kold vind. Senere fik vi tacos! Det var virkelig lækkert, slet ikke som man laver dem i Danmark, men det havde jeg heller ikke forventet.


I denne her uge har vi hørt hinandens historier, udpluk af livet, som har haft betydning for den person man er i dag. Det har været en rigtig tung følelsesmæssig uge, for de fleste har haft mange hårde ting at kæmpe med, svigt, et barn der døde for fire år siden, misbrug, overfald etc. Men alle historier, uanset hvor svære de har været, er der også en historie om hvordan Jesus har mødt alle og vendt livet på hovedet til det gode, og helbredt smerte og været med hele vejen. Og at nogle stadig kæmper, men har en ven som altid kæmper med. Så det har også været ret så fantastisk at høre.

Vi er trætte og der er meget program på, men det er godt, og vi er glade for at være her.


Alfred nyder at være i nursery og blive passet af de tre søde unge piger, Shaina, Rebecca og Ashley. Vi har slet ingen problemer med at aflevere ham mere, så det er dejligt. Han glæder sig til at komme afsted og lege med sine venner, særligt Silas fra Georgia (USA) som han kan lave ballade sammen med.

Det går også meget bedre med Elisabeth, hun er glad for skolen og sine lærere, Adan og Aleida. Hun er dog ret følsom for ændringer i strukturen, og det er ikke altid lige til at forudse ændringer, så I må gerne bede for at hun bare må føle sig tryg, og lære sproget hurtigt. De taler begge to allerede lidt engelsk og forstår en del mere, og har mod på det. Så det er godt.


Om torsdagen har vi smallgroups, hvor vi er sammen med 3 andre par, og et lederpar, der guider os igennem noget ægteskabsmateriale. I torsdags havde vi om at indfange negative tanker og følelser som man alligevel ikke kan bruge til noget, og give dem til Jesus. Og vi prøvede det selv, bare os to, og det gav sådan en lethed og glæde. Det er rart med gode redskaber til at skabe overskud, og give mere kærlighed ind i de relationer til dem som faktisk betyder allermest.


Kærlig hilsen

Martin, Marie

Elisabeth og Alfred



søndag den 3. april 2022

Nu er vi her

Kære interesserede-i-vores-liv-mennesker!

Vi har nu været i Mexico i lidt over en uge nu. Flyveturen gik godt, over al forventning. Så det var helt fantastisk. Det var dog stadig en lang tur, og børnene kunne ikke rigtig finde ro til at sove. Men det gik. Da vi ankom var kl 4 om eftermiddagen, og 24, dansk tid, var vi ret trætte, og udkørte alle sammen. Martin glemte sin telefon på flyveren, men folkene i lufthavnen var så hjælpsomme, og snart fik vi den igen. Vi kom desuden foran i flere køer, pga. hjælpsomt lufthavnspersonale, så det var dejligt, og rart at blive taget hånd om sådan et ukendt og ret så stort, nyt sted.

Natten tilbragte vi på et nærliggende hotel, inden vi dagen efter skulle leje en bil, og køre til San Diego, hvor vi blev hentet af Sue og Brian som er ledere af basen i Mexico.

Meget af turen fra San Diego gik langs stillehavskysten, inden vi nåede Ensenada. Det er den nærmeste store by inden man kører på en 15 km/45 minutter lang off-road vej i bjergene til basen. En rigtig bumpet, snoet tur ind i dalen, hvor man til sidst når ind til en masse gamle egetræer og buske. Her ligger basen og de små grønne tiny houses/ hytter som vi forskellige familier bor i, er bygget så de passer ind mellem træerne. Her er en legeplads, et kaffehus, et køkken, et badehus og en masse udendørs das, og så små huse nok til at alle familier har hver sit. Det er simple living, og det passer os fint. Der er dog både varmt vand, strøm, wifi, brusebad, og ikke mindst kaffe.

Vi er 20 familier her. 10 staff familier, som hjælper til og får det hele til at køre, og 10 studerende.Så ca 80 mennesker i alt. En masse børn i alle aldre, inkl. en 3 uger gammel baby (!)

Til at starte med var her varmt. 25 grader. Marie var lidt bekymret, for hvor varmt vil det så ikke være om 2 måneder? Folkene fra Hawaii og Singapore, synes det var koldt, især om natten og morgenen, hvor det kun der 15 grader. Siden har vi haft det endnu koldere. Det har regnet og temperaturen er faldet. Så nu ser vi frem til torsdag, hvor det skal blive 27 grader.

Vi har haft en lidt hård start. Alfred har haft rigtig ondt i maven, og har haft slemt jetlag, og fået 3 tænder oveni.

Vi har prøvet at give dem en blid opstart i skole (Elisabeth) og vuggestue (Alfred) hvilket har betydet at vi (Martin og Marie) er gået glip af en del undervisning. Elisabeth havde en god start. Hun har været ret spændt på at skulle starte, og er interesseret i at lære engelsk, og spørger hvad betyder det og det på engelsk. Alfred har været presset og vi har været meget sammen med ham i vuggestuen. Men vi tror at det bliver bedre i næste uge, og vi håber og ber til at de hurtigt må opfange sproget, og blive glade for at være der. Alfred er hurtigere til at lege med andre børn end Elisabeth er, fordi hun er så genert. Det er svært at lege med andre på hendes alder, når de ikke kan forstå hinanden fordi det er meget fantasileg, hvor Alfred bare gerne vil lege med biler.

Alle mennesker er rigtig søde her, og meget imødekommende, spændende og omsorgsfulde. Der er flest familier fra USA og Canada, men også fra Singapore, Tyskland og Mexico. Så mange forskellige mennesker, som alle har det samme formål, at lære Jesus bedre at kende og få lidt mere retning på livet. Nogle har solgt deres ejendele, huse, sagt lejligheder op, for at komme her. De fleste ved ikke hvad de skal bagefter.

Kl. er nu 14.10 søndag eftermiddag og vi vil gerne vise de andre på basen, og vi skal snart til at vise de andre på basen hvordan man laver snobrød.

Vi håber I har det godt derhjemme!!

Hvis I har I har tid og lyst må I meget gerne bede for at Alfred og Elisabeth må få det rigtig godt i henholdsvis nursery og foundation school.                               

Kh fra Elisabeth, Alfred, Martin og Marie

        

Børnene gjorde det så godt på flyveturen. Det var kun far der blev luftsyg på vej ned..

Hotelværelse i Los Angeles




Den lyder nu meget godt sådan en V8'er


En lille kolibri





Vores lille hus
Et billede fra legepladsen ud over nogle af hytterne, med et outhouse/muldtoilet til højre.








fredag den 18. marts 2022

5 dage til DTS

Kære venner og familie

Nu er der kun 5 dage til vi skal på DTS. Der er styr på langt de fleste praktiske ting, listerne med to do’s er ved at være i bund og vi er nok så klar som vi bliver. Elisabeth har i dag haft sidste dag i børnehaven, hvor hun delte slik ud til de andre børn. Vi tager afsted på hendes 4 års fødselsdag d 23/3. 

Der har været mange tanker og bekymringer, men vi hviler I at vi er på rette spor. Og nu begynder vi også at glæde os. Vi stoler på, at når Gud har kaldet os til at tage afsted vil han også passe på os og vores børn. Marie har i dag tjekket vejrudsigten for Mexico, det ser ud til at vi kan være heldige at rende ind i 27 graders varme, det er da heller ikke så tosset :)

Vi har i dag fået besked fra Rancho Abierto, hvor de skriver at vi bliver 10 familier der skal studere og 10 staff familier. Vi kommer fra Mexico, USA, Canada, Singapore, New Zealand, Tyskland og Danmark.  

Vi regner med at opdatere bloggen ca hver 14 dag. Tak fordi du læser med. Hvis du har lyst må du gerne bede for rejsen til Mexico, det er en 12 timers flyvetur med flere timers bilkørsel i begge ender. 

Kh Marie og Martin 

lørdag den 25. december 2021

Så langt er vi i processen

Der er nu ca. 2½ måned til vi skal på DTS. Pt er vi i gang med div. vaccinationer, snakke med forsikringsselvskaber, få styr på visumregler og meget mere. Vi øver lidt engelsk med børnene, primært Elisabeth og det begynder så småt, at blive mere virkeligt at vi skal afsted.
Der er også bekymringer; hvordan vil det gå med børnene? Vil de få nogle gode venner? Hvordan kommer hele setuppet til at påvirke vores familie? mm.
Vi forsøger at tage tingene (og bekymringer) som de kommer, og hvile i at det er rigtige for os at tage afsted. Vi tror på at Gud går med og at Han vil passe på os.
Hvis man gerne vil vide lidt mere om det sted vi skal være kan man se mere her:
https://www.ywamranchoabierto.org/ 
Rancho Abierto